Frimærkepenge var ikke mønter, men nødbetalingsmidler, der fremstilledes i besættelsestidens Danmark pga. mangel på skillemønt.
De bestod normalt af et enøres frimærke (AFA 196a) - 2, 5 og 10 øre (AFA 197a, 246 og 248a) kendes også - indlagt i en lille cellofankuvert sammen med en lille papirreklame. Ideen kom fra direktør Johnsen, Always Radio.
Frimærkepenge fra 1941-1942 blev første gang katalogiseret i Carl Lund-Jensens katalog fra 1941, mens frimærkepengene stadig udkom næsten overalt i Danmark.
Interessen var enorm dengang og mange ”spekulanter” udsendte lange serier på forskellig farvet karton.
Der kendes ca. 2000 forskellige reklamer, normalt fremstillet til formålet.
Senere har Jørgen Sømod udgivet et opfølgende katalog i 1970’erne og senest det store 2 binds værk “Frimærkepenge i Danmark” fra 2005 og 2008.
Interessen for frimærkepenge er steget de senere år. På auktioner bliver der handlet flittigt.
Siden den sidste katalogisering er der dukket enkelte nye frimærkepenge op.
eller
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes